Af Niels Åge Skovbo

Vandløbsloven gælder for samtlige vandløb i Danmark – det vil sige 68.000 kilometer. Dette er en kort redegørelse for, hvad loven indeholder, og hvordan vandløbsloven hænger sammen med anden lovgivning.

Vandløbsloven

Loven omfatter alle vandløb. Ud over de naturlige, så gælder den også i forhold til rørlagte vandløb, afvandingsgrøfter, dræn, kanaler og sågar søer og damme.

Indtil lovens revision i 1982 var vandløbenes eneste formål at lede vandet væk på bedst mulige måde. Efter revisionen blev formålet både at sikre vandafledningen og dyre- og plantelivet i vandløbene.

Danmarks våde natur reguleres også af andre love: primært af Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven og Okkerloven.

Når der gives tilladelser til at gennemføre et projekt efter Vandløbsloven, så sikrer de omtalte love som udgangspunkt, at der ikke må ske forringelser i vandløbets miljøtilstand.

Hvis en lodsejer for eksempel søger om lov til at grave åen dybere og bredere, eller hvis vedkommende ønsker at lægge vandløbet i rør, så er det en ændring af vandløbets tilstand. Det kaldes i Vandløbsloven for en regulering, og det skal der så søges tilladelse om i henhold til vandløbsloven. Men reguleringen kræver OGSÅ tilladelse (dispensation) fra naturbeskyttelsesloven. Denne siger at naturtilstanden ikke må ændres/forringes uden en dispensation.

Vandløb opdeles i private (de er altid små med kun én eller få lodsejere) og offentlige (langt de fleste). Offentlige vandløb har et regulativ, som indeholder en beskrivelse af, hvor bredt og hvor dybt vandløbet skal være. I stedet for bredden og dybden kan regulativet indeholde en beskrivelse af, hvor meget vand, vandløbet skal kunne føre. I regulativet står der også beskrevet, hvor ofte og hvordan vandløbet skal vedligeholdes. Det vil sige, hvor meget grøde/vegetation, der skal fjernes fra åen og brinkerne, og hvornår det senest skal ske. Regulativet er med andre ord den ”lov”, der definerer hvordan vandløbet skal håndteres i det daglige.

I private vandløb er det lodsejeren, der skal vedligeholde vandløbet. I de offentlige er det kommunen, som har pligten til at sikre, at de ”regler”, som er defineret i regulativet, overholdes.

Det er altså med udgangspunkt i regulativet, at alle former for vedligeholdelse udføres. Det er derfor helt lovligt, og det kræver ingen myndighedsbehandling, at fjerne sand, slam eller mudder fra bunden, hvis det ligger over det bundniveau, der står i regulativet.

Naturbeskyttelsesloven

Lovens formål er at beskytte naturen. §3 siger, at tilstanden i en række naturtyper ikke må ændres uden dispensation. Muligheden for dispensation afgøres af den relevante myndighed, som i de fleste tilfælde er kommunerne. Cirka 28.000 km ud af de 68.000 km vandløb er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. De er taget med, fordi de alle har et godt naturindhold eller har potentialet til at få det.

I de cirka 40.000 km vandløb, som ikke beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, er det primære formål at lede vandet væk. Dog gælder Vandrammedirektivets generelle bestemmelse om, at vi skal forhindre forringelser og arbejde for at forbedre miljøtilstanden i både vandløb, søer, grund og kystvande. Det kan fx betyde, at der ikke gives tilladelse til at rørlægge et lille vandløb, der ellers ikke er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, hvis det viser sig, at rørlægningen vil medføre forringelser længere nede ad åen på strækninger, som er omfattet af loven.

I vandløb, som hverken er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, og som ikke er omfattet af vandområdeplanerne (se neden for) vil det være muligt at få tilladelse til at grave åen dybere og bredere eller at lægge den i rør. Men det er vigtigt at vide, at tilladelsen ikke gives proforma, idet de andre love, som nævnes øverst på side 1 og Vandrammedirektivet bestemmelser, også gælder.

Vorgod_Å_set_mod_nord

Vandplaner/vandområdeplaner

Vandplanerne er en bunden opgave for den danske stat, som kom efter, at vi i 2000 tiltrådte EU´s Vandrammedirektiv. I vandplanerne er der for udvalgte vandløb fastlagt nogle miljømål, som vi skal opfylde. De målsatte vandløb i vandplanerne er udvalgt efter en række faglige kriterier, og vandløbene har alle et stort naturindhold, eller også har de potentialet til at kunne få det Afvandingskanaler og grøfter uden særlig naturværdi er derfor ikke en del af de målsatte vandløb, og de indgår IKKE i arbejdet med at gøre vandløbene gode.

Hvis vandløbet ikke er med i vandplanerne, skal der ikke investeres i forbedringer, spildevandsindsatser og naturovervågning

Som det ses på ovenstående, så er det ekstremt vigtigt, at en eventuel ændring af Vandløbsloven ikke fjerner: 

  • 2 i Vandløbsloven, som fastslår, ”at foranstaltninger efter Vandløbsloven sker under hensyntagen til de miljømæssige krav, der er fastsat i anden lovgivning”.

Det er også vigtigt at Vandløb med stort naturindhold, forsat er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. (Omtales oftest bare som §3).

Det er kommunerne, der betaler for vedligeholdelse af de offentlige vandløb. Det koster dem pt. cirka 270 millioner kr. årligt at vedligeholde de offentlige vandløb. Dette beløb vil øges betragteligt i de kommende år, jvf.  nye tiltag fra regeringen. 

Altså i punktform hvad vandløbsloven betyder nu;

  • Der tages både hensyn til afstrømning og vandmiljøet.
  • Der bliver vedligeholdt så vandløbene ikke bliver ødelagt
  • Der bliver vedligeholdt så afstrømningen sikres bedst muligt
  • DE vandløb der har ”karakter” af kanaler mm. bliver vedligeholdt kraftigt.
  • Den danske stat har gode forudsætninger for at opfylde EU’s Vandrammedirektiv

 

Med en evt. ændring af vandløbsloven, hvor Stk. 2 og Naturbeskyttelseslovens §3 udgår betyder:

  • Der tages intet hensyn til vandmiljøet, kun afstrømningen.
  • Det bliver tilladt at uddybe, grave, rørlægge osv. uden restriktioner i de fleste vandløb.
  • Det bliver svært at opretholde en god bestand af fisk og øvrigt natur i vandløbene.
  • Det bliver meget svært at opretholde EU’s Vandrammedirektivs krav om IKKE at forringe miljøtilstanden i vandløbene.

 

 

 

Reklamer